3 tips - Hvordan holder man sig slank i løbet af julen?

Det er ikke altid lige let at holde sig slank når julemaden indtager landet, og sovsen flyder i stride strømme, men flere undersøgelser peger på at der er meget man selv kan gøre for ikke at tage lige så meget på som man plejer. Vel og mærke uden at skrue ned for lækre kager, og andesteg! 

Tip #1: Drik en masse vand. 

Dette tip er der ikke noget nyt ved, men ikke desto mindre er det et af de vigtigste råd i forhold til vægttab. Sørg for at drikke godt med vand i løbet af julen. Ikke nok med at det fylder meget i maven, og derved fjerner noget af pladsen til fed mad, så er vand også godt for forbrændingen. Drik et stort glas før ethvert måltid, og så er du allerede langt. 

Tip #2: Spis sundt hjemmefra. 

Det er let at falde i mad-fælden så snart man ankommer til julefrokosten, og det skal der selvfølgelig også være plads til. Dog kan du sikre dig at det ikke tager overhånd ved at spise lidt sundt hjemmefra. Fx kan du spise en stor håndfuld nødder inden du tager afsted hjemmefra. Det vil nemlig give dig en mæthedsfornemmelse, og gøre dit blodsukker stabilt. Disse to ting er med til at sørge for at du til julemiddagen vil være mere tilbøjelig til ikke at overspise, og måske nøjes med de ting du absolut ikke kan undvære. 

Tip #3: Fokuser på "jule" maden

Når man giver den gas med julespiseriet, så tager det overhånd for rigtig mange mennesker. Det der ofte sker, er at man bliver så vant til i løbet af julen at spise meget mad, at man ender ud i bare at spise ekstra meget mad af ren vane. Meget af den mad du spiser i julen, er der også til daglig, og vi anbefaler at du ikke fokusere på den, for det er ikke den der vil tilfredsstille dig i julen. De ting der vil tilfredsstille dig er de ting du ikke nødvendigvis får til daglig, så som and, flæskesteg osv. 

Fokuser på disse ting, og din krop vil hurtigere blive tilfreds. 

Liquid error (snippets/product-labels line 37): comparison of String with 59900 failed

Ekstra tip: Træn umiddelbart efter madindtag

Et sjovt tip som Tim Ferris fra 4hourbody er kommet med, og har eksperimenteret meget med er at træne med en elastik eller armbøjninger umiddelbart efter de store tunge måltider. Teorien bag det er at de overflødige kalorier vil have større tilbøjelighed til at blive brugt som energi til musklerne, i stedet for at sætte sig som fedt. Du har måske hørt om "the window of opportunity" før, som handler om at kroppen er særlig sensitiv overfor næring 30 min efter træning. Det er netop dette som man kan gøre brug af hvis man tager 20 armbøjninger efter store måltider. Så får du nedbrudt muskelfibrene tilpas nok til at musklerne får behov for næring. 

Har du selv nogle gode råd til juletiden? Så del dem i kommentarene herunder. 

Del indlægget hvis du kan lide det.