Hvorfor skal jeg styrketræne, og hvad er styrketræning?

Der er mange fordele ved at styrketræne. Her kan du læse om disse, ligesom du kan læse om vigtigheden af at styrketræne og fordelene ved styrketræning i forbindelse med et vægttab. Derudover får du råd til, hvordan din styrketræning kan tilrettelægges, og hvordan du kommer i gang.

Vigtigheden af styrketræning

Styrketræning medfører en lang række af positive effekter, som ikke er til at tage fejl af. Styrketræning holder din krop i form og gør dig bedre i stand til at udføre dagligdagsaktiviteter uden at få smerter herved. Styrketræning er især vigtigt, fordi det medvirker til vedligeholdelse af muskelmasse, hvilket vi allerede i 30’erne begynder at miste. Desuden forebygger styrketræning overvægt, hvilket kan føre til en lang række af livsstilssygdomme, som kan have alvorlige konsekvenser. Udover dette, forebygger styrketræning fald i stofskiftet, reducerer ledsmerter og forbedrer humøret, da det udskiller endorfiner i hjernen, som gør os i godt humør.

Kun 10 tilbage!
Bodybar 4 kg
Spar 12% Kun 4 tilbage!
Bodybar 7 kg
Bodybar 7 kg
299 kr 339 kr
See more
Kun 3 tilbage!
Bodybar 9 kg

Styrketræning og vægttab

Styrketræning øger både stofskiftet og kalorieforbrændingen, hvormed kroppen forbrænder flere kalorier i løbet af en dag, end den ellers ville have gjort. Derudover stiger efterforbrændingen markant, hvilket ligeledes betyder, at kroppen forbrænder flere kalorier. Sammenlignet med cardiotræning - medmindre det er intervaltræning - forbrænder styrketræning flere kalorier på den lange bane på grund af den høje efterforbrænding. Dette betyder, at styrketræning er en god træningsmetode i forbindelse med et vægttab, da vægttab grundlæggende handler om at forbrænde flere kalorier, end der indtages.

Styrketræningsprogrammer – hvordan?

Der er mange måder, hvorpå man kan tilrettelægge sin styrketræning. Hvis du har tid til at træne tre gange i ugen, er et træningsprogram til hele kroppen ideelt, mens et 2-split program er ideelt, hvis du træner fire gange om ugen, og et 3-split program er ideelt, hvis du træner seks gange om ugen. Split-programmer henviser til, hvordan du deler kroppens muskelgrupper op. Fordelene ved splitprogrammer er, at der er mere tid til at fokusere på hver enkelt muskelgruppe. Det anbefales, at alle kroppens muskelgrupper trænes mindst to gange pr. uge. Et 2-split program kan eksempelvis deles op i øvelser for under- og overkrop, mens et 3-split program eksempelvis kan deles op i ryg og biceps, bryst og triceps og i ben, skulder og mave. En mulighed er også at styrketræne i maskiner eller at styrketræne med egen kropsvægt.

Spar 31% Gratis fragt Anbefalet af os
Aerobic vægtstang sæt på 20 kg - Nordic StrengthAerobic vægtstang sæt på 20 kg - Nordic Strength

Sådan kommer du i gang

Uanset hvilken type af styrketræning du har lyst til at dyrke, kan du overalt i landet finde personlige trænere, ligesom det er muligt at få lagt et personligt træningsprogram i de fleste fitnesscentre. Du kan også finde en lang række af træningsprogrammer på nettet, ligesom der findes et hav af videoer, som viser, hvordan styrketræningsøvelser skal udføres. Vi anbefaler, at du læser vores artikler i kategorien ”Træningsguides”, som giver dig viden om og tips til, hvilke øvelser du kan bruge, når du skal i gang med styrketræning.