E-commerce & Marketing Manager (Fuldtid)

Du får ansvaret for markedsføring og videreudvikling af international e-commerce hos en af Danmarks førende og hurtigst voksende e-commerce-virksomheder.


Fitness & Nutrition med omkring 15 ansatte driver i dag en række succesfulde webshops med produkter inden for fitness, sundhed, tøj og kosttilskud. Vi driver på nuværende tidspunkt webshops i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Du vil være med til at undersøtte fortsat vækst i disse markeder, samt åbne nye markeder sammen med selskabets CMO.  


Med reference til selskabets CMO Christian, vil du lede Fitness & Nutritions nationale og internationale webshops og skal markedsføre og brande disse. Dit væsentligste ansvar bliver at skabe international efterspørgsel efter vores mange inhouse brands og effektiv tiltrækning af besøgende til vores shops. 


Dine nøgleopgaver bliver: 


Ansvar for alle internationale marketingaktiviteter og marketingmix 

Udarbejde content/influencer strategi & have fokus på dagligt content på SoMe og nyhedsbrev. 

Udvælge og drive samarbejdet med evt. eksterne partnere på branding og content

Overordnet ansvar for SEM, marketing automation, SEO, konvertering, e-mail flow, affiliate og retention i tæt samarbejde med CMO. 

Deltage i analysering, udvælgelse og løbende evaluering af internationale markeder


Du har erfaring med både/enten erfaring med digital marketing, Sociale medier og kommunikation eller branding. Din titel i dag er ikke afgørende; du sidder måske som e-commerce manager, digital manager, online manager, marketing manager eller? Det vigtigste er, at du har et indgående kendskab til e-commerce, online annoncering eller anden digital business, hvor du har opbygget efterspørgsel, tiltrukket kunder og skabt omsætning.

 Kort sagt har du prøvet en lignende rejse før, hvor du ved hjælp af gennemprøvede samt nye og innovative tiltag effektivt har skabt interesse hos kunderne. Du har naturligvis grundlæggende indsigt i SEO, SEM, UX, Google Ads, e-mail flow, analytics og affiliate, men her kan du få uvurderlig sparring fra et af Danmarks stærkeste online teams. Så fremfor alt har du international erfaring med at fastlægge strategier og eksekvere på contentstrategi, dialogstil og især SoMe, samt marketingmix og budgetallokering. 


Du får ansvaret for dette strategisk vigtige projekt, der bringer Fitness & Nutrition til næste niveau – og du får vide rammer og stor indflydelse på strategi og eksekvering. I processen får du gode muligheder for faglig, personlig og ledelsesmæssig udvikling.

Alle ansøgninger og henvendelser angående stillingen bedes sendes til CMO, Christian Møller på cm@billig-fitness.dk senest 31/07-2020

Fitness & Nutrition hører til på karlebovej 59 i 3400 Hillerød, hvor vi både har lager og kontor.