Lagerchef søges til lager i Hillerød

Vi er en webshop i rivende udvikling, der søger en erfaren lagerchef til at varetage 12-14 friske og hårdtarbejdende ansatte. Har du erfaring med lagerarbejde, og kan du varetage stillingen som lagerchef? Så kan det være, at det er dig, der skal optimere vores lagerflow i fremtiden.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Daglige arbejdsopgaver:

  • Personaleansvar for cirka 12-14 ansatte
  • Lagerdrift: Modtagelse og forsendelse af varer
  • Lageroptimering
  • Tæt samarbejde med vores kundeservice samt indkøbsansvarlige

Vi er en webshop og vi sender varer til hele Skandinavien og Tyskland. Vi søger derfor en omstillingsparat ledertype, der kan effektivisere vores lagerflow i Hillerød. Vi er nået dertil hvor vi mener at vores lager kræver en fast person der formår at holde system, orden og gang i hele lagerprocessen. 

Lager er "ikke-optimeret" den dag i dag, og vi forventer derfor at man har mod på at påtage sig opgaven at optimere lageret fra bunden og op. Dvs. sætte ting i system, indføre nye processer og lign. 

Du får ansvaret for en ung, dynamisk, og humørfyldt arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til personlig udvikling.

Vores forventninger:

  • At du har erfaring fra en lignende stilling
  • At du har truckcertifikat
  • At du er klar til at arbejde hårdt, og gå forrest i en travl hverdag

Lyder ovenstående som dig? Så tøv ikke med at sende os en mail på jobs@billig-fitness.dk, hvor du skriver Lagerchef i emnefeltet.

  • Vi kalder løbende til jobsamtale
  • Løn efter kvalifikationer

Adresse: Karlebovej 59, 3400 Hillerød

Om Billig Fitness
Vi er en dansk webshop, der sælger fitnessudstyr, kosttilskud og træningstøj i hele Skandinavien og snart Tyskland. Vi er p.t. omkring 18-20 medarbejdere, der gør alt for, at vores kunder får den bedste oplevelse, når de handler på vores webshops. Se eventuelt mere på https://www.billig-fitness.dk/