Sundt alternativ til grill-middagen!

Der er intet bedre end en sommerdag ude i haven, terrassen eller parken, hvor du griller med dine venner eller familie, mens du drikker et glas rødvin eller en kold øl. Dét er nemlig sommerstemningen, og det skal det blive ved med at være. Grillmad er rigtig godt, lækkert og uden at vide det, kan du spise meget mere, end hvad du plejer. Her på bloggen vil vi vise en nem, sund og lækker grillmiddag for dig, som gerne vil skifte kyllingebøffen, oksekødsbøffen eller pølserne ud med noget lækkert og mere atypisk. Læs med her og bliv inspireret!

Spar 33%
Kapsel MaskineKapsel Maskine
Kun 2 tilbage!
Bodylab ZMA (120 stk)

Grillede tigerrejer på spyd med asparges og cherrytomater

Ingredienser (til 2 personer):

  • 250-300 gram tigerrejer
  • 1 citron
  • 1 fed hvidløg
  • 3 tsk. olivenolie
  • 10 - 15 cherrytomater
  • 1 bundt grønne asparges
  • Salt og peber
  • Træspyd

Fremgangsmåde

Start med at lave dressingen, som du skal bruge til at pensle tigerrejerne med. Kom olivenolien, citronsaften, pressede hvidløg og salt og peber i en skål. Rør dressingen godt sammen, så alle ingredienserne fordeler sig godt. Sæt rejerne på spyd og pensl dem med dressingen, som du lige har lavet.

Skyl tomaterne og aspargesene godt igennem. Kom evt. tomaterne på spyd. Tænd for din grill på en mild varme, så du ikke svitser grøntsagerne og tigerrejerne. Kom spyddene med tigerrejerne, cherrytomaterne og aspargesene på grillen. Hold godt øje med grillen, da tigerrejer, tomater og asparges ikke skal have særlig længe på grillen. Hvis du har mere tilbage af dressingen, kan du med fordel pensle aspargesene.

Anret din grillmiddag på en tallerken, og nyd et glas rødvin dertil. Hvis du synes, at du mangler en ekstra detalje eller smag til din grillret, kan du sagtens drysse med parmesanost.

Udsolgt