Er du i tvivl om, hvad du skal snacke med?

Vi har alle sammen brug for at snacke mellem måltiderne en gang imellem, og det er også godt at holde maven kørende hele dagen. Du skal helst ikke gå og sulte, så du ender med at få mavekramper. Det er nemlig ikke sundt, og du vil opleve, at du mister din energi – på den måde har du slet ikke overskud til din træning.

Hvor meget må jeg snacke?

Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at dine snackmåltider skal være sunde. Men hvad kan man snacke med, og hvor meget kan man tillade sig at snacke? Det er selvfølgelig meget svært at svare på, da vi har behov for forskellige mængder af mad og kalorier i løbet af dagen. En person, som træner mange timer dagligt, har brug for flere kalorier i løbet af dagen sammenlignet med en, som ikke har trænet. Derudover har vægten også en afgørende betydning. Har du planer om at tabe dig, skal du nok ikke snacke en hel pose med mandler, da mandler i sig selv indeholder mange kalorier.

Du kender bedst selv dine behov, så det bedste råd er at vurdere din snackmængde ud fra træningsprogram og formålet med din træning.

Nemme, sunde alternativer

Her kan du se eksempler på nogle smarte løsninger, hvis du bare har behov for en hurtig snack i løbet af dagen

  • 5 – 10 stk. mandler

Mandler er som sagt rige på sunde fedtstoffer og kalorier, og de er derfor rigtig gode at snacke med. Tag nogle stykker i lommen eller håndtasken, så du altid har noget, som kan afdæmpe den rumlende mave. Du kan pandestege dine mandler uden fedtstof i 10 minutter. Det vil give dem en ekstra lækker knasende smag.

  • 1 æble
Liquid error (snippets/product-labels line 37): comparison of String with 59900 failed

Frugter er sunde, og de kan også tilfredsstille den søde tand. Det er en god idé at have en pose med, som indeholder skåret æbler, som du kan snacke med. Det er en god kalorielet måde at dæmpe sulten på.

  • Mørk chokolade

Køb dig en mørk chokoladeplade, som du kan have stående hjemme. Du skal dog huske, at alt skal indtages med måde. 1 – 2 chokoladestykker (tern) skader dig dog ikke.

  • Økologiske bananchips

Det behøver ikke være kedeligt at snacke. Du kan finde økologiske bananchips med et minimalt indhold af sukker. Er du glad for at stå i et køkken, kan du også med fordel selv lave dine bananchips uden tilsat sukker.

  • Vindruer

Vindruer er lækre, søde og man bliver sjældent træt af dem. Tag en håndfuld vindruer med i en pose på arbejde, så du altid kan snacke, når du bliver lækkersulten – og endda på en sund måde.

  • Grøntsager

Så blev det knap så spændende – er der nok mange, som mener. Men hey – det skal ikke være kedeligt at spise grøntsager, og slet ikke som snack! Køb dig de lækre grøntsager, som du selv elsker. Det kan være søde cherrytomater, agurker, gulerødder eller sprøde radisser. Med grøntsager har du lidt en åben mulighed for at spise så meget du selv vil og kan, og så får du et vitaminboost, som din krop har brug for. Smid noget skyrdip i en plasticholder, så er du good to go!