protein snacks

Hvad er protein snacks?

Snacks er et lille mellemmåltid, der spises mellem morgenmad, frokost og aftensmad for at få stillet sulten, men det er også betegnelsen for et lille - og oftest sødt - måltid, der tilgodeser den søde tand. Ofte forbindes snacks med usunde fødevarer og raffineret sukker, fordi det skal give hurtig energi, eller fordi det skal smage sødt, men dette behøver ikke at være tilfældet. Snacks kan nemlig godt være sunde og smage godt og på samme tid indeholde en stor mængde protein. Sådanne snacks betegnes protein snacks.

Protein snacks - et øget proteinindtag og et sundere alternativ

Protein snacks er gode at spise, hvis du ønsker at forøge dit proteinindtag, eller hvis du har svært ved at få dækket dit daglige indtag ud fra dine hovedmåltider, men de er også et sundere alternativ til kager og brød, som ofte ender med at blive et hurtigt mellemmåltid, eller som er dét, der er med til at overskride det daglige kalorieindtag, fordi det er hyggeligt at spise foran fjernsynet om aftenen.

Få inspiration til at lave dem selv

I dette indlæg får du inspiration til lækre sunde protein snacks med et højt proteinhold, som du kan lave selv. Opskrifterne giver dig mulighed for at indtage en lækker hjemmelavet proteinmuffin, en hjemmelavet proteinbar eller hjemmelavede proteinkugler om få timer fra nu, fordi alle opskrifterne er lette og hurtige at lave. Men lad os først forklare lidt om, hvorfor protein er vigtigt, og hvordan protein og snacks går hånd i hånd.

Hvorfor er protein vigtigt?

Protein består af aminosyrer. I alt findes der 20 af disse, hvoraf 11 af dem kan dannes i kroppen, mens de resterende skal tilføres gennem kosten. Disse er vigtige for kroppen, fordi de indgår i en stor del af de processer, der foregår i kroppen - eksempelvis at transportere fedt og ilt i blodet, som regulerer vores blodsukker samt energiproduktion og celledeling. Dette gør proteiner til en af grundstenene for vores krop, hvorfor det er vigtigt, at man får nok af disse i sin kost. Når man træner meget og intensivt – eventuelt med ønsket om en mere muskuløs krop – er det en god idé at øge sit proteinindtag.

Protein opbygger musklerne efter træning

Når man træner, nedbrydes proteinet i musklerne nemlig, fordi det anvendes som energi. Dette betyder, at man har brug for tilstrækkeligt protein i sin kost for at kunne genopbygge musklerne. Hvis proteinindtaget ikke er tilstrækkeligt, er det svært at opnå optimalt udbytte af de mange timer i fitnesscenteret. En let måde at øge indtaget på er at spise protein snacks, som du kan læse mere om nedenfor.

Protein og snacks – hvordan hænger de to ting sammen?

De fleste har let ved at få tilstrækkeligt med protein til deres hovedmåltider, fordi det blandt andet findes i æg, kød og fisk, som er fødevarer, der er til at finde i de flestes måltider. Men det er faktisk også ganske let selv at lave hjemmelavede protein snacks, som har et højt indhold af protein. Det kan måske lyde besværligt, men det er ikke tilfældet. Den eneste forskel på disse protein snacks og andre klassiske snacks er, at de indeholder nogle atypiske ingredienser, som man ikke forbinder med kager eller søde sager, men ellers er fremgangsmåden stort set den samme.

Tre opskrifter du selv kan lave

Nedenfor får du tre opskrifter på hjemmelavede protein snacks, som er nemme at lave, og som smager godt. Med disse opskrifter opdager du slet ikke, at der er tale om sundere udgaver af søde mellemmåltider. Protein snacks er et godt valg, fordi det er en let og velsmagende måde at øge indholdet af protein i din kost. Derudover er de sundere end mange andre snacks, fordi de indeholder et lavere indhold af kulhydrat, end mange andre søde snacks gør, og fordi en vis mængde af kulhydraterne er erstattet med protein. Nedenfor finder du opskrifter på tre hjemmelavede protein snacks, som er sunde, har et højt proteinindhold, og som smager både sødt og godt.

 proteinmuffins

1) Proteinmuffins

Den første protein snack opskrift består af proteinmuffins, som er velegnede til et let mellemmåltid, eller hvis man har lyst til noget sødt og ikke ønsker til at gå ombord i kager fra bageren, som indeholder meget sukker. Det specielle ved denne opskrift er, at en del af det traditionelle mel er udskiftet med proteinpulver, og at den store mængde æggehvide tilfører opskriften yderligere protein. Havregrynene tilfører opskriften fornuftige kulhydrater, hvilket gør det til en god snack efter træning eller til morgenmad, hvor man har brug for energi til henholdsvis at restituere og til at starte dagen godt.

Ingredienser


● 25 gram grahamsmel eller mandelmel
● 60 gram proteinpulver med vaniljesmag
● 250 gram æggehvide
● 45 gram havregryn
● 1 teske bagepulver
● 10 gram Sukrin eller andet sødestof uden kalorier

Fremgangsmåde


● Alle ingredienser blandes sammen i en skål
● Ingredienserne røres sammen
● Dejen hældes i muffinsforme og stilles på en bageplade
● De bages i cirka 30 minutter ved 170 grader

Forslag til alternativt fyld

Opskriften på proteinmuffins er en grundlæggende proteinopskrift, som du kan tilføje ekstra ingredienser til, hvis du ønsker dette. Vi foreslår, at du skifter proteinpulveret med vaniljesmag ud med proteinpulver med chokoladesmag, eller at du tilføjer hakkede mandler, mørk chokolade, appelsinsaft, æbletern, kokosmel, kakaopulver eller kanel og kardemomme til opskriften.

proteinbar

2) Hjemmelavet proteinbar med kokosmælk og chokoladeovertræk

En hjemmelavet proteinbar er en lækker og sund snack, der er oplagt til at tage med på farten og til at have i tasken, hvis man får brug for energi inden eller efter træning. Det er også et godt alternativ til de traditionelle chokoladebarer, som har et højt sukkerindhold. Fordelene ved at spise en hjemmelavet proteinbar fremfor en chokoladebar eller en præfabrikeret proteinbar er, at du ved, hvad der er i den, og at du derudover selv kan tilføje de ingredienser, du kan lide.

Ingredienser


● 25 gram mandelmel
● 35 gram kokosmel
50 gram proteinpulver med vaniljesmag
● 20 gram Sukrin eller andet sødemiddel uden kalorier
● 50 gram fed kokosmælk
● ¼ teske salt
● 25 gram mørk flydende chokolade til overtræk

Fremgangsmåde


Først blandes alle de tørre ingredienser i en skål, hvorefter kokosmælk tilføjes, før det hele æltes sammen. Når det er æltet sammen til en sammenhængende masse, formes massen til én stor proteinbar, der efterfølgende skæres ud i mindre stykker. Når dette er gjort, lægges de enkelte proteinbarer på et stykke bagepapir på en tallerken, hvorefter smeltet chokolade hældes over dem, så de får et chokoladeovertræk. Når chokoladen er fordelt, stilles tallerkenen i køleskabet eller i fryseren, indtil chokoladen er størknet. Nu har du altid en hjemmelavet proteinbar, der er klar til at tage med på farten. Den kan med fordel pakkes ind i madpapir, da den bliver en anelse blød og klistret, når den ikke er på køl.

Forslag til alternativt fyld


Også i denne opskrift gør det sig gældende, at proteinpulveret med vaniljesmag kan udskiftes med proteinpulver med en anden smag som eksempelvis chokoladesmag, appelsinsmag eller karamelsmag. Også i disse kan der tilføjes andre ingredienser for ekstra smag. Dette kan eksempelvis være hakkede nødder, tørret frugt eller stykker af hakket chokolade.

protein kulger chokolade

3) Proteinkugler


Hvis du har svært ved at styre lysten til søde sager, men gerne vil holde den slanke linje og fylde din krop med ting, der er gode for den, er denne opskrift på proteinkugler oplagt. Proteinkuglerne har en sød og fyldig smag, som hurtigt tilfredsstiller den søde tand, hvilket betyder, at lysten er styret efter ganske få bidder. Dette er en fordel, fordi det betyder, at der ikke ryger flere kugler ind end højst nødvendigt.

Ingredienser


40 gram proteinpulver med chokoladesmag
● 20 gram kokosmel
● 20 gram kakaopulver
● 25 gram peanutbutter
● 45 gram havregryn
● 60 milliliter kokosmælk

Fremgangsmåde


Alle de tørre ingredienser puttes i en skål og røres sammen, indtil de er rørt helt sammen. Efterfølgende tilsættes kokosmælk og peanutbutter, før det hele røres eller æltes godt sammen, til det har en ensartet masse. Når massen er sammenhængende, formes den til små kugler, som stilles i køleskabet, indtil de er afkølede, hvorefter de kan serveres.

Forslag til alternativt fyld


Disse små protein snacks kan varieres på et utal af måder. Proteinpulveret kan erstattes med andre typer smag, ligesom der kan tilføjes nødder, tørret frugt, revet appelsinskal, kakaopulver. Hvis du ønsker en smag, der minder om romkugler eller trøfler, kan der tilføjes et par dråber romessens.

Du bestemmer selv størrelsen på kuglerne, hvorfor du kan vælge at lave dem som et solidt mellemmåltid eller til små kugler, du kan snacke af, når den søde trang melder sig. Kuglerne kan rulles i kokosmel eller i hakkede nødder, inden de stilles på køl, hvilket giver dem et flot udseende. De kan også overtrækkes med flydende mørk chokolade, hvilket giver dem et let bid og en lækker chokoladesmag.

Kunne du lide indlægget? Så del det meget gerne herunder.