Bodylab Pre Workout Ice Tea Peach (200 g) OUR MOST POWERFUL PRE WORKOUT. EVER. First things first. Vores nye Pre Workout er langt mere koncentreret,...
Bodylab Whey 100 (400 g) - Salted Caramel Milkshake This is Whey 100 Bestselleren over dem alle! Den sidste rep er taget, og du giver...
Bodylab Whey 100 Deluxe (1 kg) - Vanilla Fudge Cookie Dough Sådan bruger du Whey 100 Bland pulveret op i iskoldt vand eller mælk, og...
Bodylab Preworkout 200 g Elderflower OUR MOST POWERFUL PRE WORKOUT. EVER. First things first. Vores nye Pre Workout er langt mere koncentreret, end den var...
BODYLAB WHEY 100 (1 KG) - SALTED CARAMEL MILKSHAKE THIS IS WHEY 100 Bestselleren over dem alle! Den sidste rep er taget, og du giver...
OBS: Bedst før 11/24 Proteinpulver er et populært kosttilskud. Det er især populært blandt sportsudøvere og fitnessentusiaster, da det hjælper med at opbygge og vedligeholde...
Eksklusiv proteinblanding: shaker i rustfri stål (sort) Lad os dykke ned i detaljerne på denne eksklusive sorte proteinblandingsshaker lavet af holdbart rustfrit stål. Shakeren i...
Bodylab Whey 100 ISO Pure (750 g) - Vanilla Ice Coffee The purest protein there is! Forestil dig, at man kunne kombinere det høje indhold...
Få den Ultimative Shakeoplevelse med Sort Protein Shaker Oplev en klassisk shaker skabt til proteinpulver og lignende, der gør blandingen af dine shakes hurtig, effektiv...
Få stilfuldt proteinboost med vores protein shaker (500 ml) i pink Nordic Strength præsenterer den klassiske Protein Shaker i en energisk pink farve. Denne shaker...
Det Ultimative Proteinpulver Til de seriøse træningsentusiaster og bodybuildere, der ønsker at opnå bedste mulige resultater, har vi udviklet Viking Rebuild - en unik blandingsprotein,...
VegiFEEL Vegansk Protein overbeviser med sin naturlighed. Der bruges ærter, ris, karob frøplante- og hamp protein som proteinkilde. Samlet set indeholder VegiFEEL Vegan Protein fire...
Det Ultimative Vanilje Proteinpulver Til de seriøse træningsentusiaster og bodybuildere, der ønsker at opnå bedste mulige resultater, har vi udviklet Viking Rebuild - en unik...
VEGANSK PROTEIN - ISKAFFE - 460 G DÅSE Beskrivelse 4 komponenter vegetabilsk protein uden soja med 66 % protein garanteret uden animalske ingredienser og genteknologi perfekt opløselighed i vand laktose-, gluten-...
Proteinpulver er et populært kosttilskud. Det er især populært blandt sportsudøvere og fitnessentusiaster, da det hjælper med at opbygge og vedligeholde muskler. Protein Muscle Matrix...
Oplev Innovation med NS Shaker PRO - Pillerum og Proteinrum i Én Shaker! Nordic Strength præsenterer stolt NS Shaker PRO, en genial ny tilføjelse til...
Skal du købe proteinpulver, så skal det være hos Billig-Fitness.dk. Vi har et stort udvalg, og du finder både veganske og animalske produkter. Du får tilmed billig fragt til 29,- og leveret helt gratis, hvis du køber for over 599,-.
Hvad er proteinpulver?
Det er et godt spørgsmål, der kræver en smule længere forklaring. Proteinpulver er et kosttilskud, der fungerer ligesom når du indtager din daglige kalkpille, vitaminpille eller fiskeoliepille. Det ligger lidt i ordet - kosttilskud. Altså, du prøver at give kroppen et ekstra tilskud, i dette tilfælde en øget mængde protein i form af proteinpulver.
Men tilbage til det oprindelige spørgsmål - hvad er proteinpulver? Nu skal du holde tungen lige i munden. Hovedingrediensen i proteinpulver er aminosyrer. Aminosyrer er mindre molekyler, som der findes mange forskellige af. En række af de mindre molekyler bliver tilsammen til et stort molekyle, som danner proteiner. Man siger, at der er 20 standard aminosyrer, som er livsnødvendige for vores krop. 8 af dem kan vi ikke selv danne i kroppen, så de skal indtages i gennem kost.
For ikke at blive alt for teknisk, kan vi fortælle dig, at aminosyrerne bruges til at opbygge nyt muskelvæv, som så fodrer din muskelmasse. En øget muskelmasse betyder øget kalorieforbrænding. Proteiner er vigtige, hvis du ønsker et vægttab eller at bibeholde dit nuværende vægtniveau, da de øger din forbrænding og stabiliserer dit blodsukker.
Proteinerne i proteinpulver kan komme fra flere forskellige kilder (se længere nede i artiklen, hvis du vil læse mere), dog er det mest kendte proteinpulver det der er udvundet af komælk. Komælk gennemgår en proces, der sorterer protein fra resten af mælken, og det er netop dette protein der findes i proteinpulver.
Lad os dog slå helt fast. Proteiner findes ikke kun i proteinpulver og komælk, men også i en lang række andre fødevarer. Protein findes næsten i alle fødevarer, nogle mere og andre mindre. Dette kan du læse mere om længere nede i artiklen.
Hvorfor købe proteinpulver?
Der kan selvfølgelig være mange forskellige grunde til, at du skal købe proteinpulver. Er det fordi du er i gang med styrketræning, du mangler et højere proteinindtag eller noget helt tredje, så er det i hvert fald en rigtig god idé at se nærmere på Billig-Fitness udvalg af proteinpulver lige her.
Når du skal have proteinpulver, behøver du ikke bruge mere end 300 kroner. Højest. Og hvad får du så for det? Du får et mellemmåltid, der koster mindre end 5 kroner per gang. Du bliver mæt. Du opbygger muskler. Og du taber dig sågar også. Fordelene ved proteinpulver er ikke til at tage fejl af: Det er pengene værd.
Brug proteinpulver til lækre shakes og meget mere
Den nemmeste vej at få dækket hele sit proteinbehov er ved at drikke hurtigt optagelige proteinshakes. Man kan dog bruge proteinpulver til meget mere end kun at drikke. Mange bruger proteinpulver til madlavningen.
Her kan du se en velsmagende opskrift med billigt proteinpulver i høj kvalitet!
Din kost er det vigtigste, hvis du vil i form, tabe dig eller opbygge muskler. Rundt omkring kan på Internettet, kan du finde tal, der siger, 80% af dit vægttab skyldes en god kost, mens 20% kan du takke træningen. Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at din kost er vigtigt. Hvis du vil opbygge muskler eller tabe dig, er protein også meget vigtigt. Er du en fuldvoksen mand, skal du, hvis du træner og vil bygge muskler, gange din vægt med 1,5x for at få samlet antal protein på én dag. 120 gram kan virke uoverskueligt, og det er derfor, at proteinpulver er en hurtig og nem måde at få proteiner på – men det kan også mere meget end det.
Hvad gør proteinpulver?
Proteinpulver er effektivt under vægttab
Hold fast på hat og briller, nu bliver det teknisk. Hvis du ikke er meget for den anatomiske snak, og allerede nu er forpustet, kan du stoppe her, med denne pointe: proteinpulver booster din metabolisme, som øger din forbrænding. Det betyder derfor, at proteinpulver kan sætte skub i et vægttab, hvis du ikke spiser alt for usundt. Tabte du sutten ved metabolisme, bliver du nødt til at læse videre.
Med en skefuld proteinpulver kan du få en god, stor portion protein, som ikke alene holder dig i gang og giver energi, men det også holde dig mæt. Men det er ikke det hele. Den øgede muskelmasse vil derudover hjælpe dig med at komme af med fedtet. Alt, der skal til er én proteinshake med den smag, du foretrækker. Mange foretrækker at lave proteinpulveret med mælk, men hvis du vil tabe dig, bør du bruge vand, fordi 250 ml mælk giver dig godt med kalorier, som du ikke har brug for, hvis du vil træne.
Hvis du vil tabe dig, kræver det også, at du indtager færre kalorier, end du bør. Der er tommelfingerregler, som siger, at mænd bør indtage omkring 2500 kalorier, hvis ikke de træner. Men det er ikke helt til at stole på, fordi vi er alle forskellige. Hvis du vil i gang med et seriøst vægttab, bør du få beregnet dit daglige kalorieindtag. Når du vil tabe dig, bør du lægge dig under dette kalorieindtag. Med Nutraminos proteinpulver tager du 1 scoop, som svarer til cirka 28 gram pulver. Og det vil give dig lidt over 100 kalorier, som ikke er meget for et mellemmåltid, men det vil give dig godt med proteiner.
Proteinpulver gør dig altså mæt, og det er der en helt simpelt årsag til. Proteiner giver en mæthedsfølelse, som du også kan finde andre steder, hvis du altså kan spise 35 gr protein lige så nemt, som du kan drikke en proteinshake.
Proteinpulver kan dog have mange kalorier i sig, men derfor skal du ikke tage det som en måltid. Drik en shake på dage, hvor du træner. Resultatet vil ikke være til at tage fejl af.
I længden kan proteinshakes give folk kvalme. Man bliver hurtigt træt af dem, hvis man drikker dem dagligt. I dit tilfælde er du dog heldig. Du behøver ikke de hurtigt optagende kalorier og proteiner inden eller efter træning. Du skal blot have din proteiner og mæthedsfølelse. Så når du bliver træt af proteinpulver, kan du lave en stor portion bananpandekager, som kan holde sig i køleskabet i 2 dage. Det vil du elske! De er perfekte til morgenmad. De holder dig mæt, og du får mange gode proteiner. Længere nede i artiklen kan du læse mere om opskrifter med bl.a. bananpandekager.
Proteinpulver giver større muskelmasse
Du bliver skuffet, hvis du tror, at du kan spise dig større med protein. I sig selv giver proteiner ikke større muskler. For at få de store biceps og den flotte tricep og et bryst, der kan ses i en T-shirt, skal du være fysisk aktiv. Som man siger: du skal ikke springe over, hvor gærdet er lavest.
Du kan lave forskellige øvelser. Hvis du gider, kan du lave 50 armbøjninger om dagen og 50 mavebøjninger. Det vil øge din muskelvækst og vil kræve protein. Men det betyder ikke, at du skal spise proteinpulver. For du kan måske nøjes med protein, du finder i kød, kylling, æg og fisk.
Protein skal helst optages naturligt. Vi har alle brug for vitaminer, mineraler, kalorier, fedt og proteiner. Kroppen har det bedst med de naturlige. Vitaminer på piller er derfor ikke det bedste. Hvis du spiser D-vitamin, så er solen en god kilde. Hvis du mangler jern, kan du spise kød. Hvis du mangler protein, kan du også spise kød, men proteinpulver er også helt okay, fordi det også er naturligt.
Når du træner, ødelægger du dine muskler. Det lyder voldsomt, men det er sådan, vi er skruet sammen. Proteiner bygger dem op igen. Og når de bliver bygget op igen, kommer de tilbage stærkere og større – særligt hvis du indtager den rette mængde protein.
Protein finder du næsten overalt
Du kan ikke spise rent protein. Når du spiser kød, æg eller fisk, indtager du en vis mængde protein. Du kan spise et æble, men du kan ikke spise protein.
Protein er bygget på aminosyrer, som du måske kender. Tilsammen udgør disse syrer det vi kender som protein.
Hvis al den her aminosyre-snak har vakt din nysgerrighed, så se mere i nedenstående tabel, hvor vi beskriver, hvad de forskellige essentielle og ikke-essentielle aminosyrer hedder.
Essentielle aminosyrer (EAA) |
Ikke-essentielle aminosyrer (NAA) |
Histidin |
Alanin |
Isoleucin |
Arginin |
Leucin |
Asparagin |
Lysin |
Asparaginsyre |
Methionin |
Cystein |
Phenylalanin |
Glutamin |
Threonin |
Glutaminsyre |
Tryptophan |
Glycin |
Valin |
Prolin |
Serin |
|
Tyrosin |
De billigste proteiner, du kan finde i supermarkedet
Vi kan ikke sige det nok. Proteinpulver er et tilskud til din kost. Du bør spise varieret og følge kostrådene, når du tager det. Men hvis du synes, at det er dyrt, får du her et par madvarer, du kan købe for få penge.
- Linser
- Kikærter
- Kyllingefilet
- Brune ris
- Mælk
- Hytteost
- Æg
- Alle slags bønner
Bøffer er for dyre i længden. Følg i stedet vores liste, og du vil mærke en forskel. Ikke alene i økonomien men også når du vågner. Et godt aftensmad måltid gør, at du får mere energi.
Og hvis du nu gerne vil have endnu mere inspiration til, hvilke fødevarer der har et højere proteinindhold, så se nærmere nedenfor.
Nybegynderens guide
Er du lige begyndt i fitness og vil have hurtige resultater? Du har måske set de store gå rundt og drikke noget, der hvert fald ikke var vand? Først skal du spørge dig selv, om du spiser sundt. Hvis ikke du gør det, kan du lige så godt lade vær. Du vil ikke få særlig meget ud af et produkt, der ellers kan være en vidundermiddel, hvis du gør, som du bør.
Dit mål skal ikke være at blive stor, hvis du vil tage proteinpulver. Det er okay, hvis du vil være stor, men det skal ikke være dit primære mål. Og det er det, mange misforstår. Det er en fejl, du ikke skal begå. I stedet bør du tænke, at proteinpulver hjælper dig med at nå det antal proteiner, som du skal have om dagen. Intet andet. Du kan sagtens finde proteiner, så du kan få dine 120 gram, men det er svært, og det bliver hurtigt til meget af den samme kost, desværre. Proteinpulver er derfor den lette vej til den rette mængde protein, som giver dig dine ønskede resultater hurtigt.
Når du har fået din første bøtte protein
Du kender følelsen. Glæden ved at du skal prøve et nyt produkt, og nu er det kommet med posten. Du vil sikkert smage på varen med det samme, men det kan være en dum idé. Du kan allerede begå en nybegynder fejl, hvis ikke du tænker dig om, allerede når du får proteinpulveret ind af døren.
Vent et øjeblik.
Kig på klokken. Har du travlt? Skal du nå noget? Hvis ikke så lav en portion røræg. Det er lige så godt. Selvfølgelig sker der ikke noget ved at tage proteinpulver, men du skal ikke gøre det til en vane at tage proteinpulver, bare fordi. Du skal helst have en grund til det, og den mest primære grund må være tid. Når du ikke har tiden eller pladsen til mere mad, skal du endelig drikke dig en proteinshake.
Behandl det som en mellemmåltid
Du skal have en grund til at tage proteinpulver. Ellers går det ikke. Alt for mange misbruger det, og gør det fordi, at de fejlagtigt tror, at det giver dem flere muskler. Det gør det ikke, desværre. Proteinkilder er der mange af. Flere ernæringseksperter mener, at du skal ikke drikke proteinshake alene. Spis nogle grøntsager sammen med eller en banan. Generelt er sunde fedtstoffer også godt, så derfor kunne du også spise nødder sammen med dit proteinpulver.
Sådan gør de fleste nybegyndere
- 2 skeer proteinpulver med fx mælk eller vand. Mælk anbefales dog ikke, hvis du vil tabe dig.
- 1-2 grøntsager
- et par stykker frugter, fx 1 banan
- 2 teskefulde nødder
Hvis du er kvinde, bør du tage 1 ske proteinpulver.
Gør du dette, kan du næsten kalde det et måltid, som vi egentlig ikke anbefaler dig, men det kan gå an. Opskrifterne er ligetil, men du vil måske opleve, at det er dyrt i længden, hvis du vil spise dette dagligt. Men husk varieret kost er det vigtigste. Det vinder altid.
Hvor meget proteinpulver om dagen?
Hvis du træner, så har du brug for flere proteiner. Du skal være i overskud af proteiner. Hvis du er i underskud, vil du miste muskler. Whey protein er godt til at give dig de ekstra proteiner. Hvis du vejer 80 kilo og ikke træner, kan du lave følgende regnestykke: 0.83 gram x 80 kilo kropsvægt = 64 gram protein hver dag. Hvis du træner skal du ca. have 1,5 gram protein per kilo, du vejer. Nogen mener endda, at du bør indtage op til 2 gram protein.
Se nedenstående tabel, der giver dig et bedre overblik over hvor meget protein du skal indtage. Proteinbehov er udregnet ud fra et minimalt indtag, samt et ca. maksimalt indtag, hvis du træner aktivt.
VÆGT |
PROTEINBEHOV |
60 kg. |
50 - 90 gr. |
70 kg. |
58 - 105 gr. |
80 kg. |
66,5 - 120 gr. |
90 kg. |
74,5 - 135 gr. |
100 kg. |
83 - 150 gr. |
Hvornår skal man tage proteinpulver?
Det nok mest relevante spørgsmål at stille sig, inden man går i gang: behøver jeg det? Det er bedst, hvis du kan undgå det.
Hvornår bør man bruge det? Vi giver dig her et par årsager til at fylde sig med proteinpulver.
Når du skal vokse. Er du stadig teenager? Hvis du er, skal du have i baghovedet, at du stadig vokser. Af den grund har din krop brug for mere protein end gennemsnittet. Hvis du oven i det træner, skal du bruge endnu mere. Og derfor kan det være en af årsagerne til at indtage proteinpulver.
Du træner ofte. Hvis styrketræning er nyt for dig, bør du overveje det. Dine muskler vil have brug for det. Og har du oveni det ikke tiden til at spise en masse kylling og fisk, så er det bare endnu mere grund til at spise proteinpulver. Men hold dig nu til den sædvanlige mængde. Og gå for guds skyld ikke over de anbefalede gram og portioner. Det nytter ikke.
Du er skadet. Træner du til en ironman? Svømmer du på et højt niveau? Mange atleter kommer ud for skader. Proteinpulver sætter skub og fut i tingene igen. Det bliver nemmere at komme i gang igen. Ingen forskning viser det, men mange mener, at proteiner er nødvendige, hvis du vil komme dig fra en overbelastning eller andet.
Du spiser kun grøntsager. Med andre ord: du er veganer eller vegetar. Er du det, og vil du stadig træne og opbygge muskler, så er det en god ide at spise proteinpulver. Dine grøntsager giver god adgang til vitaminer men ikke proteiner, som kød kan give dig meget af. Du bør derfor indtage proteinpulver. Du vil få det svært, hvis ikke du gør det.
Der er flere, der tror, at proteinprodukter er til store muskuløse mænd, som ønsker at blive endnu større. Men det er altså en skrøne. Uanset om du er tyk eller tynd, mand eller kvinde, motionist eller eliteudøver, så kan du bruge proteinpulver. Det hele handler om mængden, du indtager.
Det afhænger naturligvis af din størrelse og din mængde af træning i forhold til, hvor meget du behøver at indtage. De generelle anbefalinger lyder på 15-20% af dit daglige indtage. Og hvis du har et ønske om et vægttab, så kan du øge indtaget til 25%.
Når det kommer til træning, så er tommelfingerreglen, at jo mere træning, desto mere protein har din krop behov for. Er du nybegynder, bør du starte stille ud, men er du ofte i træningscenteret, kan du godt skrue lidt op. Men husk på at det er et supplement til den sunde kost.
De primære fordele ved proteinpulver er:
- Du opbygger hurtigere mere muskelmasse
- Proteinerne øger restitution i din krop efter træning
- Det øger stofskiftet, og hjælper dig med at fedtforbrænde
- Det er en nem og billig måde at tilføje protein til din krop
- Det er ganske ufarligt og naturligt produceret af blandt andet valle fra malkekøer
Findes der flere slags proteinpulver?
Koncentrat eller Isolat?
Inden du køber dit proteinpulver, skal du vælge mellem isolat eller koncentrat. Forskellen er vigtig at sætte sig ind i. Ellers ender du med noget helt forkert proteinpulver, der passer til en bokser og ikke en som dig. Det går ikke.
Har du hørt om valleprotein-isolat? Man kalder det den reneste form for protein, vi pt. har. Der er desuden også minimalt med fedt i.
Modsat har vi valleprotein-koncentrat. Det er uvist at sige, hvor meget protein, der reelt er i. Man mener op til 89% og helt ned til omkring 30%. Derudover er der også mere fedt i koncentrat.
Isolat er dyrere, og det er renere. Du betaler for det. Valle isolater er det reneste protein, og derfor koster det ekstra. Du vil også kunne se, at der er langt mindre kalorier i.
Vil du tage lidt på? Føler du, at du er lidt for tynd? Det kan du lave om på, hvis du træner og samtidig spiser valleprotein-koncentrat. Du har brug for det. De ekstra kalorier vil gøre godt for dig, og du vil hurtigere se den forskel, du ønsker.
Du skal også overveje økonomien i det. Man mener, at du skal holde dig til ét proteinpulver. Du bør derfor ikke skifte den ud hver gang, den er tom. Hvis dette derfor er din første gang, så bør du sætte dig og overveje, om du har råd til det. Valleprotein-isolat er en del dyrere. Du får et bedre produkt, men i manges tilfælde er det frås. Det er næsten kun atleter, som reelt set behøver isolat. Men det er op til dig, hvad du mener, der er bedst.
- Isolat: Du træner rigtig ofte. Din fedtprocent er meget vigtig, og du skal helst have den under 6%, ellers kan du ikke holde formen. Du er måske atlet. Ellers så går du op i et godt produkt og har de ekstra penge
- Koncentrat: Lidt kalorier skader ikke. Du er ikke 100% med din madplan, men du træner ofte og vil gerne opbygge muskler. Du er enten nybegynder eller relativ erfaring. Desuden gider du ikke bruge flere hundrede kroner på proteinpulver.
Kasein
Modsat valleproteinet, altså whey, er kasein langsomt optageligt. Derfor bør du ikke indtage det efter træning. Inden du går i seng er det bedst tidspunkt.
Æggeprotein
En mere sjælden slags protein, som først er kommet frem de seneste år. Æggeproteinpulveret er ofte lavet på æggehvider. Grunden til dette er, at æggehvider indeholder færre kalorier end æggeblommer, og at du ved at indtage æggeproteinpulver minimerer dit indtag af kalorier ift. at spise hele æg. Ud over dette, så er æggeprotein et komplet protein, altså det indeholder alle de essentielle aminosyrer.
Vegansk proteinpulver
Den seneste tid, er proteinpulver der ikke er baseret på komælk, blevet meget mere tilgængeligt både i fysiske butikker, men også på webshops. Der findes mange forskellige veganske varianter, altså lavet på forskellige kilder. Oftest ser man, at det er baseret på ris, soja, ærte og quinoa. Disse proteinkilder er helt oplagte, hvis man enten er laktoseintolerant, eller hvis man af andre årsager ikke ønsker at indtage proteinpulver, der er baseret på komælk.
Hvad med weight gainer?
Det er ikke et proteinpulver. Produkterne indeholder store mængder protein og kalorier, men det er ikke det, man kender som proteinpulver. Det indeholder en meget lavere mængde protein, og er ofte brugt til at tage på, hvis du altså har svært ved det.
Proteiner vækker en tiger i dig
Proteiner er nødvendige for kroppen, uanset hvad dit udgangspunkt er. Men hvis du træner meget eller ønsker et vægttab, så er det endnu vigtigere at indtage proteiner. Proteiners funktion er at hjælpe med at opbygge, vedligeholde og reparere muskelvæv, hvilket er med til at øge din muskelmasse. Proteiner får din krop til at restituere bedre og hurtigere, så du kan give den mere gas i træningscenteret.
Energiniveauet stiger, og du kan yde mere - med andre ord, proteiner vækker en tiger i dig!
Mange kvinder er bange for at komme til at ligne Arnold Schwarzenegger ved at indtage proteinprodukter, fordi de har set, at mange af de store fyre i fitnesscenteret gør det. Men dér må I tro om igen. Det er videnskabeligt bevist, at kvinder ikke kan opbygge så stor en muskelmasse, fordi de ikke har så store mængder mandlig kønshormon i kroppen som mænd. Derimod kan proteinpulver være med til at bevare din vægt eller øge et vægttab. Og det er vel meningen med at træne.
En måde, hvorpå du kan få mere protein, er ved at indtage proteinpulver, som er yderst populært.
Proteinpulver er kosttilskud
Proteinpulver er vel nok det mest anvendte kosttilskud overhovedet. Nogle af årsagerne til dette er, at det er nemt at indtage og have med i træningstasken. Du skal huske på, at der skal en tyk streg under, at proteinpulver er kosttilskud. Så det skal benyttes som kosttilskud til den normale kost. Det bør ikke erstatte et helt hovedmåltid, men virker fint som mellemmåltid.
Det er kosttilskud, ligesom en vitaminpille er det. Proteinpulver er med til at dække dit behov for protein. Du skal derfor ikke forvente, at proteinpulver er et tryllemiddel i sig selv. Du skal huske at indtage en sund og varieret kost samtidig med, ellers har proteinpulver ikke den ønskede virkning. Kost og træning kommer først, og så kan du tilføje kosttilskud som proteinpulver til.
Hvad er kreatin?
Du kan finde kreatin i kød, kylling og fisk. Din krop producerer det faktisk allerede, men når du indtager kreatin vil kroppen producerer endnu mere. Det giver dig nye kræfter, og du vil kunne mærke det allerede de første dage. Dit sidste sæt er nu mere overkommeligt, og du vil derfor kunne gå op i vægt. Musklerne kommer nu på overarbejde, men med dit kreatin mærker du ikke meget til det, fordi du får den ekstra styrke. Det samme gælder for dagen efter, hvor kreatin hjælper på din restitution.
Kreatin er et kosttilskud. Du skal derfor tage det ved siden af en varieret og god kost. Tro ikke, at du kan leve usundt, hvis du spiser kreatin, fordi det opvejer. Sådan virker det ikke. Kosttilskud hjælper med resultaterne.
Du har et stof kaldet kreatinfosfat i dine muskler. Det har du allerede. Lige nu har du det. Men det er minimalt.
Hvordan virker det?
Kreatin er det mest undersøgte kosttilskud, der findes. Kreatin bliver der forsket i mere end proteinpulver. Med det sagt kan du trygt tage kreatin. Flere studier har vist, at du ikke vil opleve bivirkninger. Enkelte oplever dog uren hud, men det kan du forebygge med at drikke godt med vand.
Hvis du har leversygdomme eller lignede, bør du snakke med din læge, inden du bestiller kreatin hjem.
Kreatin og proteinpulver er til dig, der virkelig vil have fremskridt
Hvis du kommer hjem til en bodybuilder og åbner hans skabe, vil du med stor sandsynlighed se flere bøtter kreatin. Hver eneste dag flere gange om dagen, tager han en portion af dette hvide pulver, som han nu ikke kan undvære.
Årsagen er meget simpel.
Kreatin gør restitutionen hurtigere. Kreatin går ind og opbygger muskler, og du vil allerede i første uge mærke en forskel, mener mange. Men det er ikke nemt at være på kreatin. Du skal drikke 2-3 liter vand om dagen. Mange får uren hud. Og den første uge du tager kreatin, skal du indtage 20 gram om dagen á 3-4 portion. Til sidst gider du ikke mere, og man bliver træt af det. Det kræver derfor, at du har et mål og en viljestyrke, der ikke er til at knække. Mange nybegyndere tager det ikke nok. Du bliver nødt til at tage det dagligt og på præcise tidspunkter. Hver anden dag er ikke nok!
Kreatin eller proteinpulver?
Kan du ikke vælge? Hvis du lige er startet, bør du gå med proteinpulver. Protein er vigtigt, når du vil opbygge muskler. Kreatin er mere til den seriøse, og det er dumt at begynde på, hvis du ikke ved, om du er standhaftig nok.
Kreatin gør dig stærkere og større hurtigere. Du vil allerede første uge kunne løfte mere. Den slags hjælper proteinpulver ikke direkte med. Det hjælper dig med at opbygge dine muskler. Sammen er de derfor et godt sæt, som kan give dig gode resultater.
Det skal siges, at du kan blive trænet uden både kreatin og proteinpulver. Med en god, sund kost kan du komme meget langt.
Du kan tage proteinpulver og kreatin
Kreatin har brug for den hurtigt optagelige kulhydrater, som der er i valleproteinpulveret. Kreatin kommer hurtigt ud til musklerne, hvis du tager det samtidig. Og derfor er det en god idé at koble disse to op med hinanden.
Så sker der noget inden for 30 dage
Om du tager proteinpulver eller weight gainer betyder ikke noget. Bare du får den rette mængde protein. Gør du det, og tager du kreatin, så vil du kunne få resultater på 30 dage, du ikke troede var mulige. Kreatin indeholder meget lidt protein. Næsten ikke noget faktisk. Men det sætter gang i muskler på en måde, som proteiner ikke kan. Det gør, at du bliver mere udholdende og performer bedre, når du træner. Og dét vil du kunne udnytte, hvis du altså får nok protein. Fordi det er proteinerne, som bygger videre på dine muskler.
Du kan finde vores udvalg af kreatin på følgende link » Kreatin
Hvor meget ved du egentlig om proteinpulver?
Du ved hvorfor, og hvordan du skal tage proteinpulver. Dette afsnit kan måske få dig til at stille spørgsmålstegn ved, om du bør tage proteinpulver.
Hvis du vil, kan du nu blive klogere på, hvordan proteinpulver bliver skabt.
Den bedste proteinpulver starter hos køer. Whey protein er, som vi før har nævnt, valle, som kommer fra mælk. Fundamentet for en god proteinpulver er derfor køernes mælk. Kvalitetsmælk har vi en masse af i Danmark, men de færreste producenter laver det her. Den friske mælk kommer ofte fra de større farme i USA, hvor meget proteinpulver bliver produceret. Mælken bliver herefter sendt til bearbejdning, hvor den bliver lavet til ost, som du kender det herhjemme fra. I denne proces vil der være noget til overs. Det kalder man for valle. Vallen bliver herefter sendt til fabrikken, som laver proteinpulveret. De handler derfor med virksomheder, som bearbejder mælk. Allerede nu har mælk været 3 steder. Først hos landmanden, derefter bearbejdningsfabrikken, som laver oste og sælger vallen videre til proteinfabrikken. Nu er vi altså her. Hvad gør de med vallen?
Når du står med din proteinbøtte på 2,5 kilo tænker du måske ikke over det, men den er altså blevet lavet på 720 pund – altså ca. 350 kilo – valle! Et normalt badekar indeholder cirka 50 liter. Du skal derfor have 7 fyldte badekar, før du har nok valle til at lave blot 2,5 liter proteinpulver.
Proteinpulveret kommer efter omdannelsen forbi flere processer, hvor blandt andet smagsstoffer bliver tilsat. Til sidst bliver kvaliteten gennemgået og målt, så man er sikker på, at det indeholder den rette mængde protein, som de fortæller på næringsindholdet. Sådanne virksomheder er omdannet mange love, og dem skal man overholde, ellers falder der ikke bare brænde ned. Virksomheden kan blive lukket! Du kan derfor godt stole på, at dit proteinpulver er naturligt.
3 Proteinpulver myter
Folk snakker. Pludselig går snakken så meget, at historierne er vendt og drejet. Uden nogen som helst videnskabeligt belæg. Det er brandærgerligt. Faktum er, at proteinpulver ikke er usundt. Og nu vil vi dræbe flere myter.
#1 Proteinpulver er ikke naturligt!
… Hvis man nu havde Googlet proteinpulver og sat sig ind i, hvor det kommer fra, kan man på 2 minutter læse sig til, at whey hedder på dansk valle. Valle kender vi fra mælk. Essentielt starter proteinpulver med at være mælk. Proteinerne kommer fra mælken – de er ikke skabt i et skjult laboratorier i Østeuropa.
#2 Du ødelægger din lever!
Den er næsten åbenlys. Hver gang der er et eller andet, siger man, at det går ud over leveren. Din lever er en af de vigtigste dele i din krop, men den kommer ikke på arbejdet, som den gør, når du drikker alkohol. Du skader din lever, når du drikker, fordi at alkohol i større mængder, ja netop, skader din lever. Tror du, at mælk, som proteinpulver kommer fra, skader din lever? Nej, vel?
Kun hvis du har medfødte sygdomme, der går ind og påvirker din lever, bør du overveje det en ekstra gang. Men det siger vi kun fordi, at vi ikke vil anbefale noget forkert.
Den myte kan vi derfor også begrave. Hvad er der ellers?
#3 Protein skader dine knogler
Sådan er myten ikke helt. Man mener, at proteinpulver skader knoglerne. Men det vil være det samme som at sige, at protein skader ens knogler. Det giver ikke rigtigt nogen mening, gør det vel?
Men, der er et men. Nogle studier har vist, at hvis du bruger proteinpulver i for stor grad, vil det gøre skade på din knogler. De vil blive svage, mener man. Og det er selvfølgelig ærgerligt, men vi håber ikke, at det vil fraholde dig. Du skal blot huske på ikke at overdrive det og kun indtage proteinpulver som mellemmåltid, hvis du er nervøs for det.
Opskrifter med proteinpulver
Bananpandekager med proteinpulver
Da proteinpulver er et supplement til den mad, du indtager, så kan du med fordel bruge den i madlavningen. Det er for eksempel populært at lave sunde bananpandekager, hvor proteinpulver med vanilje proteinpulver smager helt forrygende.
Opskriften lyder:
-
Mos to bananer i en skål
2. Bland 3-4 æg i
3. 1 tsk. bagepulver
4. ½ tsk. kardemomme
5. 2 dl. havregryn
6. 1 scoop vanilje proteinpulver (ca. 30 g.)
Steg dem evt. i kokosolie som små brunchpandekager. Der er flere måder, du kan lave bananpandekager på. Du kan også komme hytteost i, som giver en cremet smag. Prøv dig frem. Bare sørg for at konsistensen er fin tyk, så de ikke falder fra hinanden.
Protein havregryn – WOW!
Den skal du prøve. Hvis du efter et par dage er blevet træt af en ellers fornuftig portion havregryn, kan du med dit proteinpulver pifte den op.
Opskrift til 1 person lyder:
- Hæld 1 dl havregryn op i en tallerken – gerne grovvalsede
- Hæld nu en halv dl vand op sammen med din havregryn. Rør godt sammen.
- Sæt tallerkenen i mikroovnen i 2 minutter og 30 sekunder - sådan ca.
- Hæld 1 scoop af dit proteinpulver i, når den er færdig
- Tilføj måske også lidt frugter
Det var det. Så simpelt er det at få en god morgenmad, der indeholder over 30 gram proteiner. Hvis du så også drikker 1 liter vand, så er du hvert fald godt kørende.
Proteinpulver FAQ
Hvad er protein?
Protein er livsnødvendigt. Hvis ikke vi havde protein, ville vi ikke kunne leve. Og det bliver skabt med aminosyrer, som er i din krop. Tilsammen danner de proteiner, som gør, at du kan få flere muskler.
Hvor meget protein skal du have?
Det kommer an på, hvem du er. Børn skal have mindre end voksne, det siger sig selv. Mænd skal også have mere end kvinder. Der er en tommelfingerregel, mændene kan følge. Du skal have 1,5 gram protein per kilo, du vejer, hvis du træner. Du kan nøjes med mindre, hvis du ikke træner. Kvinder kan også tage 1,5 gram, men det kan for mange være svært, fordi det kræver man enten drikker mange proteinshakes eller spiser lidt for mange æg.
Det skal siges, at nogen indtager helt op til 2 gram protein per kilo de vejer. Men den slags er kun noget for bodybuildere.
Bør jeg tage proteinpulver?
Træner du? Enten løb, styrketræning eller anden krævende form for motion? Og har du en travl hver dag? Kan du sommetider have svært ved at spise op? Og har du ikke tid til 6 måltider om dagen?
Siger du ja til alle disse spørgsmål, kan du få en rungende ja på dit svar. For det er ikke for alle. Mange springer over hvor gærdet er lavest og misforstået proteinpulverets formål.
Du skal tage proteinpulver, hvis du vil opbygge muskelmasse og ikke kan indtage proteiner nok til at gøre det. Hvis du vejer 80 kilo skal du op på 120 gram om dagen og gerne mere på dage, hvor du træner. Det kan godt blive svært. En proteinshake indeholder 30 gram protein og en god portion kalorier, og den slags vil kunne hjælpe dig med at bygge musklerne op efter en hård træning.
Er proteinpulver sikkert?
Det er det, ja. Hvis det var farligt, ville det ikke være en af verdens mest anvendte kosttilskud. Det er desuden også naturligt. Whey kommer fra mælkeproduktion. Det er ikke tilsætningsstoffer, som skader din krop.
Lad os spole tilbage. Det, der måske gør dig usikker på, om det overhovedet er sundt, kan måske skyldes, at man høre så mange løfter. ”Du bliver stærk, stor og sund af proteinpulver”. Det hele virker amerikansk og utroværdigt. Og selvfølgelig bliver du ikke en stor, stærk mand i morgen, hvis du begynder i dag. Alle kroppe er forskellige, men protein har vi alle brug for, hvis vi vil opbygge muskler.
Hvis du kan, bør du indtage protein fra kylling, fisk, æg og kød. Proteinpulver er beregnet til dem, der ikke har råd eller tid til at lave al den mad hele tiden. Som bodybuilder skal man indtage mange – rigtig mange proteiner.
Hvis du spiser:
- 3 æg
- 2 kyllingebryster
- 1 steak
Så vil du få ca. 120 gram protein. Men hvem har råd til at spise alt det? Du skal også have ting som broccoli eller frugter. Varieret kost er vigtig, og det gør det svært at indtage 1.5 gram protein per kilo du vejer.
Studsede du over de 3 æg? Du har nok hørt, at man ikke bør spise æg hver eneste dag. Det vil vi ikke være dommere for. Igennem årene har man snakket meget om det, og man er stadig ikke helt enige, om det gør noget ved kolesteroltallet. Men det underbygger blot vores pointe, at det er en god idé at indtage proteinpulver, fordi det også hjælper dig med at spise varieret.
Proteinpulver er ikke farligt. Nej. Det må konklusionen være.
Hvad bør jeg drikke proteinpulver med?
Du kan gøre lige hvad du vil. Mange drikker vand. Men du kan også drikke mælk, hvis du vil. Nogen tager det i deres yoghurt. Kun din fantasi og gastronomiske evner sætter grænser.
Det gode ved mælk, vand og andre former for væske er, at det kan tages med i tasken og optages hurtigt. I øvrigt drikker nogen også juice.
Du bør alligevel gøre dig et par overvejelser. Hvis du vil opbygge muskler, skal du holde dig fra mælk. Der er alt for mange kalorier i. Drik hellere vand. Men det kan være, at du bliver træt af den samme drik. Dag ud og dag ind. Gør du det, kan du prøve med juice. Smagen er derfor en vigtig faktor. Mange vælger chokolade fordi, at det smager lidt som kakao, hvis man bruger mælk. Men det er kun godt, hvis du bulker, som man siger.
Køb kosttilskud hos Billig Fitness
Vi prøver hele tiden at have det bedste og mest overskuelige sortiment, når det kommer til kosttilskud. Er du på udkig efter flere proteinrige produkter, kan du blandt andet finde proteinbarer eller protein milkshakes fra Barebells på følgende link » Barebells.
ShapeNation er et nyt dansk brand, der producerer kosttilskud. Der findes både proteinpulver og pre workout, der kan være dine trofaste partnere i jagten på at nå dit endelige mål. Læs mere og køb ShapeNation lige her.
Andre kategorier med kosttilskud
Kosten er noget af det vigtigste, når du skal booste din træning, og kosttilskud kan hjælpe dig med at tage den til nye højder.
Find billigt træningsudstyr i høj kvalitet hos Billig-Fitness
Manger du træningsudstyr, kan vi også hjælpe dig med dette. Med en TRX slyngetræner, kan du faktisk træne hele kroppen, men vi har meget mere end dette. Find meget mere udstyr her »
Skal du bruge ekstra vejledning, eller mangler du svar på spørgsmål? Så er du altid velkommen til at give vores dedikerede medarbejdere et kald på +45 71 99 38 48 eller sende os en mail på info@billig-fitness.dk