Hvis du efterhånden er kommet ind i en god træningsrutine, så kan det være, at det er tid til at tilføje lidt teknik for at optimere træningen. Et godt pulsur kan være med til at gøre det sjovere for dig selv både i træningscentret og på løbeturen. Et træningsur eller et pulsur kan give dig utrolig mange sjove informationer om din træning, imens du er i gang og bagefter. Herunder kan du læse mere om pulsure, og hvorfor du skal have et.
Pulsur med brystbælte
Der findes pulsure med og uden brystbælte. Nogle pulsure kræver et tilhørende brystbælte, hvis du vil have muligheden for at kunne se din puls, og andre ure måler blot pulsen via selve uret. Det er klart, at har du et brystbælte, vil nøjagtigheden være større, men vil du slippe for bæltet, som kan være irriterende, så skaf dig et pulsur uden.
Hvad kan et pulsur ud over at måle pulsen?
Et pulsur kan i dag gøre meget mere end bare måle pulsen. I dag kan et pulsur, hvis det har navigation, måle afstanden af din løbetur, oplyse dig om antallet af kalorier, der er forbrændt eller gennemsnitshastigheden af din tilbagelagte løbetur.
Mange vil mene, at et pulsur er overvurderet, men er du en fan af teknikkens vidundere, så bør du få dig et eksemplar. Der findes et hav af producenter af pulsure, og når du skal finde dig et pulsur, handler det egentlig bare om at finde ud af, hvad du kræver af uret, og om du kan lide designet.
Med et pulsur kan du i højere grad målrette din træning og få information om, hvordan din krop forbedrer sig, løbetur efter løbetur. Du kan med et pulsur finde ud af, hvor du på din løbe- eller cykeltur havde den højeste eller laveste puls og bevidst arbejde med at forbedre din kondition.
En hjælp i hverdagen
Et pulsur kan være en hjælp i hverdagen, hvis du gerne vil inkorporere træning i din hverdag. Der findes faktisk nogle pulsur-producenter, som designer uret til at minde ejeren om, hvornår det er tid til bevægelse. Uret vil vise en skærm, hvor der er en streng påmindelse, der får dig til at få dårlig samvittighed og forhåbentligvis også få dig til at gøre noget ved det. Med et pulsur vil du næsten garanteret bevæge dig mere end før, og selvom den lille stigning i aktivitet ikke er stor, er det stadig en forbedring af det tidligere!
Løb hele tal
Hvis du vil bruge dit pulsur konstruktivt, kan du bruge det til motivation. Find på noget kreativt, som for eksempel kun at løbe hele antal kilometer. Det vil for eksempel gøre, at du synes, at det er irriterende at stoppe, når du har nået de 4,7 kilometer, og du vil blive nødt til at komme op på et helt tal - 5.
Nogle træner bevidst med et pulsur, noget der kaldes træning med pulszoner. Det betyder kort sagt, at der findes forskellige zoner, inden for hvilke de forskellige pulsslag ligger. På denne måde kan man tilrettelægge en træningstur efter forskellige zoner, og det vil enten tvinge dig til at holde dig inden for din zone, selv når du skal løbe op ad en bakke, eller også er du nødsaget til at løbe ekstra hurtigt opad for at nå op på en høj pulszone.