Tips til at blive bedre til mental træning

 

Hvis du har lyst til at blive bedre til mentaltræning, så er der nogle enkle tips, der kan hjælpe dig i hverdagen, eller når du skal afsted til træning. Alle mister motivationen en gang imellem - det er helt normalt - men det vigtigste er at komme op på hesten med det samme. Det vigtigste er, at du kommer afsted uanset hvilken sindsstemning, du er i. Træningen kan være et fantastisk frirum, hvor du slipper for tanker om aftensmad, arbejde o.a. og i stedet fokuserer på en specifik øvelse.

Træn med hjertet

Et vigtigt citat, der også gælder i fitnesscentret, lyder: “Når du stopper med at træne med kroppen, så træn med hjertet”. Det er vigtigt, at lysten til at træne er der, selvom kroppen fortæller dig noget andet - en pointe, der er vigtig at huske på. Når du mister lysten til at træne, er det vigtigt at huske sig selv på, hvorfor man gør det - for mange er dét nok. Hvis du alligevel trænger til mere mental “pep-talk”, så følg med her!

Tip nr. 1: Imagine it!

Det første tip, der gør sig gældende, hvis du vil blive bedre til den mentale træning, er at forestille sig, at du er i træningscentret. Luk øjnene og fremkald et indre billede, hvor du ser dig selv foretage en øvelse, eller løbe som en antilope på løbebåndet. At forestille sig at man er i gang med at træne forbereder krop og sind på, at dette er, hvad der skal ske snart. På denne måde vil du nemmere kunne se for dig, hvad der faktisk kommer til at foregå. Dette er et tip, der kan fungere for dig, hvis du er typen, der bliver nervøs inden du skal træne, eller hvis du ikke kan overbevise dig selv om, at du kommer til at træne denne dag.

Tip nr. 2: Forestil dig at du fejler

Hvis du forestiller dig, at du udøver en øvelse, hvor du har svært ved at få det til at lykkes, så kan dette være en provokationsfaktor, der kan være med til at hjælpe dig til at træne din mentale indstilling. At forestille sig, at man udfører en øvelse, man ikke lykkes 100 % med, vil også være med til at forberede dig på at fejle. Måske lyder det ikke umiddelbart motiverende, men når du først er i træningscentret, vil dette være en stor hjælp, fordi du ikke bliver overrasket eller frustreret over ikke at få det til at fungere - for du har allerede “set”, at du på et tidspunkt vil fejle.

Tip nr. 3: Løb fra biler, cyklister, zombier, kødædende monstre…

Det sidste tip er et sjovt tip. Når du skal løbe og virkelig har mistet motivationen, så kan det være en idé at forestille sig, at man skal løbe fra en bil, en cyklist eller et frygtindgydende monster. Denne metode fungerer bedst, hvis du lige skal have de sidste kilometre tilføjet til din cardiotræning.

Et andet tip i denne forbindelse er at forestille sig, at man løber om kap med en kenyansk eliteløber, der bare flyver afsted. Forestil dig, at du har spændt pigskoene på og flyver afsted over stepperne - dette vil for de fleste booste motivationen!